Regeringen præsenterede mandag sit udspil, der skal gøre det lettere at opføre energiparker på land og give højere kompensation til de borgere og lokalsamfund, der lever tæt på vindmølle- og solcelleanlæg.

I de næste år vokser behovet for strøm voldsomt, og uden nye tiltag forventer regeringen alene frem mod 2030, at strømforbruget i Danmark stiger med ca. 50 procent. Ved dagens præsentation bebuder regeringen, at man nu rydder sten af vejen og sætter farten op mod målet om at firedoble den samlede elproduktion fra sol og landvind frem mod 2030. Det skal ske med mindre bureaukrati, i dialog med kommunerne og med solid lokal forankring og større kompensation til naboer og lokalsamfund.

Landets kommuner og virksomheder har meldt en række områder ind, hvor der kan ligge større energiparker, og 32 områder er screenet til at være potentielle energiparker.

– Vi står i en klimakrise, og energi fra sol og vind på land er den billigste og hurtigste vej til at omstille vores energiforsyning fra sort til grøn. Fremover får vi brug for meget mere el til elbiler, varmepumper og til erhvervslivet. Lige nu går det for langsomt med vedvarende energi på land. Opgaven er stor, og vi skal lykkes i fællesskab. Derfor skal mange flere – naboer, lokalsamfund og kommuner – have del i fordelene ved solceller og vindmøller, og det skal være nemmere at få anlæggene op. Det her bliver et første vigtigt skridt fremad for mere grøn energi på land og for klimaet, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

– Som minister for landdistrikter, ser jeg udspillet som en historisk mulighed for netop landdistrikterne. Det vil skabe arbejdspladser, vækst, tiltrække investeringer og udvikling lokalt. Landdistrikterne har en værdifuld ressource – nemlig plads. Det skal de selvfølgelig belønnes for at stille til rådighed for os alle sammen. Og de skal have del i gevinsterne ved udbygningen af vedvarende energi, siger kirkeminister og minister for landdistrikter, Louise Schack Elholm.

– Projekter om vedvarende energi skal ikke forsinkes, fordi de drukner i vanskelige processer eller bureaukrati. I dag oplever opstillere af vedvarende energi, at de skal indhente over 20 forskellige tilladelser hos en række forskellige myndigheder. Det er simpelthen for svært og omfattende. I stedet laver vi nu én indgang på natur- og miljøområdet for kommuner og virksomheder, så det bliver nemmere at indhente de nødvendige tilladelser. Ingen projekter om vedvarende energi skal opleve at blive kastet rundt mellem myndigheder og spilde kostbar tid, siger miljøminister Magnus Heunicke

Se de 12 indsatser til mere grøn energi fra sol og vind på land her:

Større fordele end ulemper

Kompensationsordningerne skal forbedres markant, så naboer og lokalsamfund får flere penge og fordele ved at bo tæt på solceller og vindmøller. Det betyder, at ved en firedobling af elproduktionen bidrager opstillerne med op til yderligere ca. 2,5 mia. kr. til i alt 4,5 mia. kr. frem mod 2030. Til grøn pulje, som kan bruges til aktiviteter i lokalsamfund og til VE-bonus til naboer til de vedvarende energianlæg. Det kan give naboer en gennemsnitlig stigning fra ca. 9.000 kr. til 14.000 kr. om året i skattefri bonus.

Kommuner med energiparkerne skal have én indgang til de statslige myndigheder på natur- og miljøområdet og bedre rådgivning til myndighedsarbejdet.

Dialogen om de første 32 arealer, som er indmeldt af kommuner og virksomheder, skal i gang, så kommuner selv eller med hjælp fra staten kan begynde at etablere parkerne på de egnede arealer. Allerede nu kan kommuner og virksomheder foreslå yderligere arealer, der potentielt kan anvendes som energiparker, og som kan indgå i de kommende ansøgningsrunder i hhv. 2024 og 2025.

Hvad er en energipark?

• En energipark består af et eller flere arealer i samme geografiske område og har en årlig elproduktion, som svarer til mindst seks landvindmøller.
• Energiparker får særlige vilkår, der bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttelse, tilladelser og dispensationer.

Grøn pulje kan for eksempel finansiere:

• Plante skov
• Rejse udsigtstårne
• Bygge stier og byparker
• Formidle grøn omstilling
• Borgerinddragelse og dialog