Magaxin

Hvilket termometer skal du vælge til hjemmet?

Artiklen er sponsoreret

Et godt termometer skal hvert hjem have. Det er ikke pandemien, der har skabt den regel. For det har altid været godt at kunne tjekke din temperatur for at vide, om du har feber, så du efterfølgende kan tilrettelægge din dag derefter. Hvordan vælger du så det rigtige termometer? Det er svært at sige, siden de fleste modeller på markedet er pålidelige. Men ikke alle modeller er lige komfortable.

Rektale termometre giver meget præcise målinger

Rektale termometre, altså termometre beregnet til at blive stukket op bagi, giver et meget præcist resultat, hvor et øretermometer ikke altid er lige så præcist. Til gengæld er de termometre ikke just alles kop te, og det er vigtigt, at du spritter spidsen ordentligt af efter brug. I princippet kan rektale termometre dog bruges i mund og armhule også, men det mest præcise resultat får du nu ikke her.

Et øretermometer er nemt at holde rent

Hvad har øretermometret så at sige for sig? Disse er selvfølgelig noget mere behagelige, hvilket gør dem velegnede til at måle babyers temperatur, uden de hulker af ubehag. Umiddelbart kunne det virke til, at de er uhygiejniske, da de vel bliver smurt til i ørevoks. Men dette er ikke tilfældet, for selve kontakten med øregangen sker via en engangshætte. Termometrene er nemme at holde rene.

Skal du vælge et kontaktfrit termometer?

Endnu mere hygiejnisk end et øretermometer er et infrarødt termometer, for det måler temperatur uden berøring – altså anden berøring end den, der går til betjening af apparatet. De måler et barns eller en voksens temperatur fra et par centimeter over panden. De er en fin løsning, hvis du kun vil have ét termometer til hele familien, og du er meget opsat på at undgå smitte inden for husstanden.

Ideelt set bør du nok have et par forskellige slags liggende, så at temperaturen kan dobbelttjekkes.

Kommentarer